Storskrald

Genbrugstationen - 100 m
Brug så vidt muligt genbrugsstationen. Den ligger kun 100 meter væk!

I bestyrelsen opfordrer vi alle til at bruge genbrugsstationen på Vermlandsgade ved afskaffelse af storskrald. Der er indkøbt en trillebør, som står i cykelkælderen, det gør det let og hurtigt at komme af med sit storskrald og andet der skal på genbrugen.

Der er også mulighed for at komme af med sit storskrald, ved at stille det i gården til afhentning på nedenstående datoer.

OBS! Storskraldsordningen nedlægges pr. 31. december 2020. Sidste afhentning af storskrald er 21. december 2020.

Storskraldet skal sorteres i:

  • Træ til genanvendelse
  • Stort elektronik
  • Andet storskrald

Hvad er storskrald

Storskrald er dit kasserede indbo og det affald, der er for stort til at blive smidt ud som restaffald. Dette inkluderer dog ikke trailere, motorcykler, knallerter, biler, campingvogne, lystbåde mv. samt dele heraf.

Affald fra bygge- og anlægsarbejder, herunder renovering og nedrivning, der udføres af den enkelte husstand uden bistand fra en håndværksvirksomhed, er storskrald.

Cykler, der skal hentes som storskrald, skal mærkes med en seddel ‘Fjernes af renovatøren’ og stilles sammen med det øvrige storskrald.

Følgende typer affald er ikke storskrald uanset mængde og størrelse:

  • Brokker af mursten, tagsten, beton og lignende
  • Sanitetsudstyr
  • Gips
  • Jord/sten/grus
  • Forrådneligt og/eller ildelugtende affald
  • Farligt affald
  • Pvc-affald
  • Imprægneret træ
  • Papir og pap
  • Haveaffald

Genstandene må ikke være tungere end, hvad to mand kan håndtere. Lange genstande som grene, brædder, tæpper, bordplader og rør mv. må ikke være længere en 150 cm, og må ikke stables højere end 120 cm.

OBS: Mange af de ting, der stilles til storskrald kan bruges af andre. På www.storskrald.dk kan du forære ting væk andre måske kan have glæde af, eller selv finde ting du kan bruge. Derved sparer du miljøet for affald.

Der henvises i øvrigt til Københavns Kommunes hjemmeside, for mere information om storskrald: www.kk.dk/artikel/sortering-af-storskrald

DATOER FOR STORSKRALDSAFHENTNING 2020:

20. januar 17. februar 16. marts
13. april 11. maj 8. juni
6. juli 3. august 31.  august
28. september 26. oktober 23. november
21. december

Alle afhentninger sker kl 06:00 hver 4. mandag

Storskrald må tidligst stilles ud to dage før afhentning!