Referat af bestyrelsesmøde den 2. sep 2014

Tilstede:
Mikkel Hansen, Suna Haugaard, Mathias Hoffmann og Malene Frost Larsen.

Vinduesprojektet:
Mikkel orienterede bestyrelsen om status på vinduesprojektet. Alt forløber planmæssigt. Der bliver udsendt information om fælleslånet/betaling fra Administrationshuset, når projektet er afsluttet.

Altanprojekt:
En række ejere ønsker at opsætte altaner i efteråret. Bestyrelsen drøftede projektbeskrivelsen.

Døre i mellemgangen:
Bestyrelsen diskuterede en udskiftning/reparation af dørene i den lille mellemgang. Der indhentes tilbud på dette i regi af Gårdlauget.

Opbevaring på loftet uden for loftsrum:
Der bliver i mange opgange opbevaret store mængder genstande på loftet uden for luftsrummene. Alle beboere bedes være opmærksomme på, at det ikke er tilladt at opbevare ting uden for loftrummene. De nuværende ting vil blive afhentet og smidt ud af viceværten til stor udgift for ejerforeningen.

Trappevask:
Vores nuværende trappevaskfirma har ønsket at lade kontrakten overgå til en anden leverandør som led i et generationsskifte. Bestyrelsen godkendte denne ordning.

Varmeproblemer:
Flere lejligheder oplevede problemer med varmen sidste år. Vores vicevært havde stillet forlag til at udbedre dette, som bestyrelsen godkendte.

Cykeloprydning:
Der vil blive gennemført en cykeloprydning efter vindues- og altanprojekterne.

Næste møde:
Næste bestyrelsesmøde er fastsat til den 30. september kl. 18.