Referat af bestyrelsesmøde den 24. marts 2015.

Tilstede:
Suna Haugaard, Mathias Hoffmann, René Lund Jensen, Malene Frost Larsen og Mikkel Hansen.

Konstituering:
Den nye bestyrelse er nu konstitueret med de nye medlemmer, som blev valgt på generalforsamlingen den 16. marts 2015.

Fibernet:
På generalforsamlingen blev det vedtaget, at der skal etableres fibernet i foreningen. Bestyrelsen arbejder på endelig kontraktindgåelse og tidsplan for etableringen.

Udskiftning af varmemålere:
Varmemålerne i alle lejligheder skiftes, da de er forældede, og Brunata ikke længere kan servicere dem. Bestyrelsen beder Brunata om en tidsplan for udskiftningen, som dog først vil finde sted efter den 1. maj, hvor varmesæsonen slutter.

Opfølgning på generalforsamling:
Bestyrelsen følger op på de meldinger, der blev modtaget på generalforsamlingen.

Vinduesprojekt:
De sidste regninger i forbindelse med vinduesprojektet er nu sendt til betaling efter udbedring af de sidste mangler. Fælleslånet vil derfor snarest blive optaget, hvor der samtidig vil være mulighed for indfrielse. Administrationshuset udsender information snarest muligt.

Maling af murede altaner:
Det seneste malerarbejde af de murede altaner blev udført med mangler. Bestyrelsen igangsætter en udbedring af dette.

Reparation af døre i mellemgang:
Gårdlauget har accepteret tilbud om reparation af dørene i den lille mellemgang. Bestyrelsen afventer endelig dato for, hvornår arbejdet udføres.

Administrationsselskab:
Det blev på generalforsamlingen besluttet, at bestyrelsen skal indhente alternative tilbud på administrationsselskab. Dette vil blive igangsat over det næste stykke tid.